Seychellernes strande

Tilbage

Landets største seværdighed må være de vidunderlige strande. Overalt på øerne ser man kilometervis af hvide sandstrande, som for det meste kun er meget lidt besøgt. Man kan være heldig at finde en øde strand, hvor man ikke ser andre mennesker i løbet af en hel dag.

På mange af strandene kan man lægge sig i palmernes skygge. Nogle steder er der generelt lavvande, velegnet til børnefamilier (dette gælder bl.a. nordøstkysten af Mahé), og på andre strande er der kraftig bølgegang (især Mahés sydvestkyst), hvor der på visse strande er badeforbud.

Endeløse sandstrande - næsten uden mennesker
En af Praslins dejlige strande


Mange steder vokser palmerne direkte på de kridhvide sandstrande, så det er ikke nødvendigt at krybe i ly fra den brændende sol under en parasol: Palmerne fungerer mindst lige så godt!

Palme og sol - en dejlig cocktail
Selvfølgelig skal man lige have en palme med sol på...